723 views

N’age: Lækker hudpleje i hjertet af København

Det er officielt efterår, og selvom vi godt kunne være faktummet foruden, så går der ikke lang tid før vores hud tørster efter fugt og pleje i den bidende kulde. Men det er der heldigvis råd for. Vi besøgte hudplejeklinikken N’age, som ligger  i hjertet af København, og fandt ud af hvad en fugtmættet hud egentlig handler om. Læs med her. 

Anti-age og opstramning
N’age er egentlig en sammentrækning af ordene ‘no age’ og afslører således konceptet bag den eksklusive hudplejeklinik, som nu er at finde både i København, Århus og Odense. Hudpleje er i dag også at finde på programmet, men det har ikke altid været sådan. For i 2003, da klinikken slog dørene op for første gang, var det som en decideret Restylane-klinik. Og drømmen om den glatte, fejlfri var ikke længere blot et ønske, men en realitet, da den aktive hudpleje et par år senere fik en plads i sortimentet. I dag benytter N’age foreløbig to hudplejeserier til at forebygge aldersforandringer, nemlig SkinCeuticals og Restylane Skincare.
Klinikken tilbyder i dag også en række behandlinger, udover Restylane, som er målrettet opstramning af huden. f.eks. CO2 laser og Thermage®, hvoraf sidstnævnte også er målrettet solskadet og pigmentplettet hud.

Lækre, lyse lokaler hos N'age på Kgs. Nytorv

Lækre, lyse lokaler hos N’age på Kgs. Nytorv

En sund hud
Undertegnede oplevede 1,5 times ren velvære i form af en SkinCeuticals ansigtsbehandling inkl. skulder,-nakke- og ansigtsmassage. Og selvom ventetiden måske synes en smule lang i begyndelsen, ja, så var det det hele værd. Huden blev renset, dampet i 10-15 minutter og plejet med diverse scrubs og cremer, og efterhånden som tiden gik stod det klart, at alle kvinder burde unde sig selv sådan behandling efter en lang dag på arbejde – bare engang imellem. Behandleren Marianne, som i øvrigt er kosmetisk hudterapeut, forklarede om SkinCeuticals mange positive egenskaber, og det tog mig ikke lang tid at blive overbevist. Efter 1,5 time var huden blød og smidig, og vigtigst af alt; fugtmættet og fuld af glød. SkinCeuticals lever uden tvivl op til de 3 grundlæggende elementer; forebyggelse, beskyttelse og korrektion. Med andre ord forhindrer produkterne fremtidige skader, de beskytter den sunde hud og korrigerer endelig tidligere skader. Derfor kan det med rette også siges, at mærket kan være medvirkende til at forebygge hudkræft og andre alvorlige hudsygdomme. En væsentlig faktor i dagens hudplejejungle, som et langt stykke hen af vejen blot fokuserer på at genskabe en ungdommelig hud uden rynker og linjer.

Mesoterapi er en anden behandling, som N’age tilbyder, og den indgik i øvrigt også i ansigtsbehandlingen. Det er en relativ ny behandlingsform i Danmark, som går ud på at få aktive stoffer ned i huden ved hjælp af elektrolyse. Behandlingen kan laves selvstændigt eller i forbindelse med en anden behandling, og prisen er 700 kr. Ovennævnte ansigtsbehandling inkl. massage ligger på 725 kr.

For mere info se www.nage.dk. 

N’age
Kgs. Nytorv 24
1050 København K
Tlf. 7027 3366

♥ Følg thecopenhagentraveler.com på Facebook eller tilmeld dig nyhedsbrevet – så er du altid opdateret om konkurrencer og nyheder ♥

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *