330 views

Sissela Ørnholt Johansson: Fotokunst med sjæl og historie

 

Mød Sissela. Hun er fotograf, bosat i København og ekstremt kompetent og kreativ bag et kamera. Jeg satte hende stævne en lun majdag og det kom der nogle ganske fine portrætbilleder ud af. Se dem, og mange flere, lige her.

Du har fotograferet i lang tid, men hvordan begyndte din karriere egentlig?
Jamen den startede for godt og vel 3 år siden. Jeg var amatørmodel på det tidspunkt, og var blevet rigtigt gode venner med en fotograf. En dag da vi var ude, stak han sit kamera i min hånd, og bad mig prøve. Det skal siges, at jeg op til det tidspunkt, altid havde haft en ide om, at jeg ikke var specielt god til at tage billeder. Men den dag prøvede jeg, og han kiggede på mig med forundring da han så billederne. De var åbenbart gode.
Derefter gik jeg mere eller mindre amok. Skaffede mig et OK kamera og begyndte at eksperimentere. Siden da, har jeg skaffet mig mere udstyr, bedre kamera osv. og er nu startet op som selvstændig.

Undertegnede blev foreviget  af fotografen!

Undertegnede blev foreviget af fotografen!

Hvad er dine yndlingsmotiver?
Det er meget forskelligt. Brylluppet er f.eks. geniale forde de indeholder så mange intense følelser og så voldsomt meget glæde. Det gør det lidt nemmere at få nogle meget ærlige billeder. Mode er for mig også skønt, da man kan begive sig ud i noget, der er anderledes og specielt. Man kan lege med kreativiteten. Men jeg må indrømme, at portrætter betager mig stort. Jeg elsker at fange menneskerne bag. Jeg elsker ærlighed og åbenhed, og jeg elsker det knap så opsatte, det personlige og intense. Det er også her jeg finder min egen force.

Hvad karakteriserer din stil?
Jeg tror primært folk hyrer mig fordi mine billeder er lidt anderledes. Det er ihvertfald det jeg forsøger at få frem. Jeg eksperimenterer utroligt meget med lys og især naturligt lys fascinerer mig. Som tidligere nævnt, er jeg stor fan af det ærlige og åbne, og det er da også det, jeg forsøger at få frem i mine billeder. Så kogt ned tror jeg, at man kan beskrive min stil som ærlig, lys, anderledes og åben.

Et fotografi i Fashion-genren

Beskriv dig selv med 3 ord:
Ambitiøs, optimistisk og ærlig.

Hvad er dit ultimative fotominde til dags dato?
Det må være fra mit første bryllup. Alt i alt var det en genial dag. Folk modtog mig som var jeg næsten en del af familien, og det i sig selv, gjorde dagen fantastisk. Men der var dog en episode jeg husker bedst, og som jeg altid fortæller folk, der påstår de er grimme på billeder;
Der var den her unge kønne pige. Hun var måske 14 tror jeg. Blond, slank, blå øjne og et dejligt ansigt, men hun undgik konstant mit kamera. Hun gemte sig bogstaveligt talt. En af hendes slægtninge kom hen til mig og forklarede, at det var pga. hendes mor altid havde sagt, mest i spøg, at hun ikke var fotogen. Dette påvirkede mig så meget, at jeg gik hen og lavede en aftale med hende. Hvis jeg kunne tage et godt billede af hende, ville hun ikke undgå mig resten af aftenen. Jeg tog billedet og viste det til hende. Hun var utroligt rørt, for selvfølgelig så hun skøn ud. Det første jeg gjorde, da jeg havde billederne til brudeparret klar, var at bede dem om, at videresende lige præcis det billede til pigen.
Dén oplevelse har mærket mig, for jeg tror vitterligt ikke på, at mennesker er ufotogene, det handler bare om at fange dem på det rigtige tidspunkt, og det er min ærefulde pligt, at forsøge at gøre dette.

En lille pige i middelaldertøj

IMG_2279

Hvor er du om 5 år?
Jamen forhåbentligt har jeg en god karriere indenfor fotografi, hvor jeg er i stand til at forsørge mig selv. Regner også med, at jeg på det tidspunkt har lavet en del personlige projekter, som jeg har fået udstillet.

Den store dag

Den store dag

Hvordan booker man dig?
Man går ind på min side, ser på mine billeder, beslutter sig for om man kan lide min stil, og så skriver man mig en mail eller ringer til mig. Så kan vi aftale videre alt afhængig af opgaven.

Book et photo shoot med Sissela gennem thecopenhagentraveler.com og få 10 % rabat!

 

Besøg Sisselas hjemmeside her ♡

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *